Snart weekend :)

2025-02-20

Det er lørdag aften og dagene går med raske skridt. Vores hun katte er i løb men vi har ikke set andre end den gamle gøre noget, men mon ikke det snart kommer :) Vi glæder os i hvert fald til killinger i år og der skal helst komme mange :) Det bliver i hvert fald spændende at se hvad de kan komme med af farver og kvalitet.

Noel er vel som man siger blevet rask. Desværre er øre-næse-hals lægen blevet syg og har annulleret vores aftale på mandag. Jeg prøvede at ringe til dem fredag og fik at vide de er lukket og først er tilbage 3 marts :(  Vi skal også i næste uge træne mere med ham i at gå, for han vil rigtig gerne holde ens finger så traver han fint derudaf. Vi  gør meget mere i næste uge og så krydser vi fingre. Vi kan jo gøre mange flere ting sammen når han selv kan gå, for slæbe rundt på ham bliver sgu for tungt i det lange løb.

Jeg har sået de første chili frø og så må vi se om jeg skal købe en plantekasse mere i Lidl og så så rosmarin og estragon. Den første til mit focaccia brød og det sidste til bearnaise saucen som huset og min ynglings nevø elsker. Chili er jo sundt og godt og jeg er startet på min egen lille kur. Rigtig meget protein og ikke så meget med kulhydrater. Jeg har droppet alt brød, pasta, kartofler og ris for en periode. Nu handler det om lasagne uden kød, men med en masse sunde ting i. Jeg lavede den for ikke så længe siden og den smagte fandme godt. Kenneth er også med på den, så nu giver vi den en skalle begge to og så bare vent til vi tager badebukserne på når vi lander på Rhodos sammen med vores rigtige gode venner fra Jylland. 

Vi skal max hygge en uge med masser af sol, rigtige gode pools, rutsjebaner og alt det man drømmer om. Aftenen sidder vi udenfor og nyder en stille drinks og vores dejlige venskab. Nu har jeg omkring 5 måneder til at få maven bragt tilbage til gamle dage og det eneste der er svært er jo at jeg ikke kan tåle så mange ting, men nu prøver jeg at navigerer udenom og se om det kan holdes med det jeg så spiser.

Det kan jo være min kroniske allergi virkelig vil sætte pris på det og hvis jeg så får det meget bedre ja så fortsætter jeg helt sikkert med det. Min krop har været udsat for mange ting hele tiden den ikke kan lide så jeg krydser fingre for succes. Lige i øjeblikket har jeg en fin næsten mørkerød næse men det bliver mindre og mindre for hver dag så jeg glæder mig lidt til næste uge hvor jeg bedre kan mærke forskellen.

Dagene er gået stærkt, der er blevet ryddet op mange steder og nu skal vi hygge manden og jeg hele weekenden. Vi var til Noels storebror og fætters fødselsdag i dag og det var ligesom det plejer, rigtigt hyggeligt. Jeg spiste to små mini boller hjemmebag og lidt ost og pølse. Kagen sprang jeg over så kuren er intakt. Derimod tog vores søn sig godt af retterne og han er virkelig tilbage igen for han elsker mad og spiser sindssygt meget. 

Hele lørdag gik med oprydning ligesom fredag og i morgen søndag skal bryggers ryddes op så alt er klar til jeg henter vores søn mandag ved 14 tiden. Vi glæder os altid til vi har ham og det begynder at blive sjovere og sjovere for man kan sige mange ting til ham og han forstår det og svarer med en hoved rysten ja eller nej.

Jeg har godt kunne mærke at humøret får det en tand bedre når allergien e rude af kroppen og når det står på er det virkelig op ad bakke så nu krydser jeg fingre for at den nye kostomlægning tager kegler. Der skal også smides lidt mavefedt så det er ingen skam at droppe de omtalte ting et stykke tid. De næste 14 dage øver jeg mig i at lave mega sunde retter til os, mens Noel får det han plejer og lidt nyt for han skal bare have masser af mad efter han tabte en del under sin sygdom. Det er i hvert fald dejligt at se ham så glad igen, men han er nu lidt af en diva nogle gange :)

Nu kører vi anderledes med kosten og Kenneth sagde i dag at han har tænkt hvorfor han har et par kilo for meget så handler det for ham at han elsker at hygge med mad og det er jo ikke unaturligt når jeg laver så god mad til min egen mad anmelder :) 

I kan bare vente til i se mig i speedo badebukser så vil i slet ikke forstå at man som 70 årig kan være så lækker :) Få en dejlig weekend og på genhør. Til bedste ven og mand håber i nyder jeres ferie :)