Hvorfor er vi her ?

Mange af de kendte falder som fluer i øjeblikket. To af dem i en høj alder, to store personligheder og de to Ulf og Erik to der altid havde opført sig pænt. Aldrig nogle skandaler eller andre ting i bagagen. Morten Stig døde igår kun 65 år og ligesom de to andre et pænt og godt menneske. Uretfærdigt at han ikke fik lov til at udrette noget mere for den sport han brændte for.

Jeg begyndte så at tænke på dem jeg kender. Har vi alle opnået det vi skulle og har vi udrettet noget med de midler vi har fået fra vi blev født. Kigger jeg på mig selv, så har jeg ikke verdens bedste skolepaprier. Det er ikke løgn, men var hellere ikke så vigtigt dengang hvor jeg gik i skole. Hvor lærerne måtte slå og hvor vores opdragelse var hård, men retfærdig. Vi lærte at sidde pænt ved bordet. Vi hjalp til med at rydde op. Vi støvsugede og generelt hjalp vi til for vores forældre havde bedt os om det. 

1967 afskaffede man med en bekendtgørelse, kaldet Spanskrørscirkulæret det at lærerne måtte slå.

Nej jeg har før fortalt at mit skifte fra Vordingborg og til Nordsjælland og i den alder jeg havde ikke var den det fedeste. Jeg fandt ud af, at jeg godt kunne lide drenge og det gjorde bestemt ikke mit liv nemmere. Nok snart tværtimod, for det var når jeg kigger tilbage godt nok noget af et lorteliv fra vi flytter i 1966 og til omkring 1997. Når du starter med mit årstal så regner du hurtigt ud at så var jeg omkring 42 år gammel før jeg "fandt" mig selv og fik styr på mit liv.

Jeg sprang lige fra hvad er det vi har udrettet. Jeg tror ikke at mange med min baggrund og den opvækst havde klaret det jeg gik igennem. Jeg var indlagt to gange første gang efteråret 1993 og så igen i 1995 hvor hiv og aids og hvor homoseksuelle døde som fluer virkelig ramte mig. Midt i firserne skrev aviserne om bøsse sygdommen og jeg turde ikke fortælle nogen noget, for man var ikke velanset når man var bøsse. Man turde ikke engang havde sex med nogen, for dengang sagde jeg til mig selv, at jeg ikke skulle dø af aids, det var det sidste jeg ville byde min familie.

Jeg blev smittet med hepatitis i 1995 og det var viste det sig den helt ufarlige alle andre kan få. Jeg lå alligevel på Hvidovre infektion afdeling og her mødte jeg en masse der var indlagt med aids i udbrud og andre der "kun" havde hiv. Jeg var indlagt i en hel uge før de sendte mig hjem. De startede nemlig med at tage blod fordi de troede jeg havde Hepatitis B. Der gik så et par dage så kom svaret negativ og de tog ny prøve for så måtte det jo være den farlige Hepatitis C som er kronisk og som man dør af. Yderligere et par dage og svaret kom, nej det var ikke det. Ny blod prøve og så kom svaret det var misandten Hepatitis A du kan godt tage hjem. En uge hvor mine nerver og sind var helt ødelagt over det jeg havde set og oplevet.

Jeg har aldrig lagt skjul på at det var den værste oplevelse jeg har haft. Et er at vi i firserne dårlig nok turde havde sex, men at ligge på en afdeling hvor andre som mig bare havde dyrket sex og måtte betalte prisen med deres liv, det var mega hårdt.

Efter opholdet startede jeg igen på mit samme job og så i 1997 mødte jeg min første kæreste. Det var også her jeg tænkte at jeg måtte udrette noget for andre, så jeg meldte mig ind i Stop Aids kampagnen i 1999 hvor jeg blev medlem af Gay Talk. Vi gik i parkerne om natten hvor vi tilbød bøsser en kop kaffe og en sikker sex snak.Det blev til flere år med masser af samtaler og så begyndte mit liv pludselig og endeligt at tage form og jeg begyndte at syntes jeg havde et godt liv, trods alt det jeg havde været igennem. Jeg var stadigvæk ramt af opholdet på Hvidovre, men det blev bedre som tiden gik. Det var også i den periode hvor vi gik fakkeltog i København i maj måned hvor vi mindedes dem der var døde i årets løb. Efter gåturen med faklerne samles vi på Vor frues plads for kendte sang " That's What Friends Are For" og alle navnene blev læst op på dem vi havde mistet.

Jeg har altid kæmpet. Hvergang jeg faldt rejste jeg mig igen for de skulle ikke se mig i rendestenen eller se mig som alkoholiker eller narkoman. Tænk, at være afhændig af rødvin, øl og andre nydelses midler og det at skulle havde det hver dag, det er bare så lavt i min verden. Har man ikke respekt for sine børn og børnebørn så de slap for at se ens nærmeste ikke kan leve uden flasken. Tænk, at spilde sit eneste liv på det istedet for at passe bedre på sig selv og gøre noget så man måske bliver gammel og ikke mindst at man i kroppen har det godt. Jeg holder meget af Sanne Salomonsen sang " Hjem" for som hun synger " 

Der er intet der sker uden en grund, var der nogen der fortalte mig dengang jeg var ung og jeg har prøvet alt og selv hver gang jeg faldt rejste jeg mig op igen og jeg kan vise ar på min krop og på mit sind, jeg har prøvet alt, jeg har prøvet alt.

Ja hun har prøvet meget, og kigger man i min historie bog så har jeg nok oplevet mere end de fleste af de dårlige ting. Ting som ville vælte de fleste mennesker, men jeg rejser mig hvergang for livet er dyrebart og skal leves fuldt ud og værdigt.

Vi bor i et dejligt hus og Kenneth tjener rigtigt godt og jeg bidrager også med en del. Det har så ikke gjort, at vi snobber og spiller smart, nej det lader vi andre om. Jeg har aldrig kunne fordrage mennesker som tager en flaske rødvin, snuser til den og udbryder, ja det er jo bare noget billigt spøjt. Jeg plejer at sige, at det er mennesker med lavt selvværd og ingen selvtillid. Mennesker som skal prøve at hejse sig op et sted de ikke høre hjemme, men hvorfor. Jeg har aldrig forstået det, hvad er det de snobber for og hvem er det de skal imponerer. 

Jeg har ikke lagt skjul på at jeg er den eneste i min søskende flok uden uddannelse, familien sorte får. Jeg fandt ligesom min hylde i 1987 og blev chef for en masse medarbejdere. Haft det daglige ansvar for andre og ikke mindst for sig selv og sørge for at ens opgaver blev udført ordentlig og til tiden.

Gode job har jeg haft. Jeg har tjent godt, men vigtigst været lykkelig i mine jobs hvor jeg har kunne få lov til at udrette noget. Gøre folk dygtigere så de stod bedre på deres arbejdspladser. Ja med det fulgte der også knive i ryggen men det følger med og jeg har aldrig lagt skjul på hvad jeg tænker og føler og jeg har aldrig været til salg, hellere ikke for et job.

Jo mennesker snobber rundt, drikker og spiller smart, tror de bliver bedre mennesker for omverden kan ikke se det. Der tager de fejl, for det er lige præcis det de kan og du narrer kun dig selv. Jeg kan ikke gøre for du ikke har slået til i dit liv, men jeg siger altid, at der altid er tid til en kamp for at lave det om. Sådan har jeg altid tænkt og nu står jeg har som arbejdende pensionist med et arbejde på 28 timer og kigger tilbage. 

Gift med Kenneth og været sammen nu i 19 år og overlevet vores kriser og nu med en søn på 14 måneder.  Dejligt hus og ikke millionær, men en sund økonomi :) lykkelige sammen selvom kattene godt kan blive for meget, så har jeg aldrig elsket et menneske så højt og jo vi hygger stadigvæk meget, for det er en vigtigt del i et forhold. Nu kun hveranden uge grundet Noel :)  for er det ikke med i forholdet så bliver man bare bedste venner og så glider man fra hinanden på sigt.

Jeg håber du nåede hertil og du har nu retten til at ryste på hovedet over min beretning eller til at tage en kop kaffe og tænkte... Har jeg opnået og udrettet det jeg godt ville, for som Kim Larsen synger " Om lidt blir her stille"

God weekend