Mit Fantastiske liv
Når jeg når månedsskifte eller et årsskifte kigger jeg altid bagud og tænker hvordan er året gået, og hvad skal der ske i det nye år. Vennekredsen er som den er og jeg har ikke selv gjort ret meget på nogle fronter men tænker, at hvis nogle vil være sammen med os, så kontakter de nok en. Gør de det ikke er det også helt okay for sådan er livet, man mødes og suger energi ud af hinanden og når der ikke er mere vigtigt at suge skilles man. Eller sagt på en anden måde, så når rygsækken er fuld af fælles oplevelser og der ikke er plads til mere så skilles man måske for altid eller en periode.
Vores liv er jo Noel og ikke mindst hinanden og vi nyder den rolle at kunne kalde os forældre. Nyder samværet med sønnen og alle de fantastiske oplevelser vi får hver dag. Samværet med hinanden og den hygge vi har når vi så kun er af os er helt fantastisk.
Nu nærmer vi os årsskiftet og træningen i fitness stoppede jo for flere måneder siden grundet min skulder som stadigvæk ikke er i orden. Det tager længere tid og sådan er det. Hvad skal det nye år så bruges til. Jo jeg havde tænkt mig at lære at drikke kaffe uden at skulle bruge en eller anden form for sukker. Derudover skal jeg begynde at gå ture et par timer hver dag så jeg kan holde min form og tabe lidt som er for meget på maven.
Lære at spise mere grønt og droppe noget af al det kød vi spiser, så generelt lære at spise sundere og koble grønsagerne ind så de er det vigtige element i retten. Jeg er ærligt piv dårligt til det og det kan også være det kun bliver hver anden uge når vi ikke har Noel som en start. Jeg kan og glemmer ikke at jeg er allergiker med hvad det medfører af mange udfordringer især på kosten men jeg må prøve at gøre mig mere umage og prøve om jeg kan komme i mål med den grønne kost for det har vi begge to godt af.
Fik den sødeste sms fra min ja undskyld mig, den eneste bror jeg har og som bor i Humlebæk. Det sjove er at jeg faktisk tænker meget på ham, for vi har et brødreskab som midterbørn og det er altid ham jeg har været mest knyttet til igennem hele mit liv. Hans søn er jo min søn da han var dreng og som Andreas altid sagde så havde han to fædre. Han er også en ener, en utrolig sød og kærlig dreng ja altså min brors søn :) og så finder han en sød kone bliver gift og får en søn nummer to som jeg får den store ære af at blive gudfar til.
Jo jeg holder meget af min storebror og hans familie som jo også er min og det fede er at mit gudbarn er 2 år og Noel 15 måneder så de ligger tæt på hinanden, og vi kan ikke vente med at de bliver lidt større så de rigtig kan lege sammen og vi voksne kan spille bræt spil :)
De har også taget Kenneth til sig som et helt naturligt element i deres liv og de er jo også på næsten samme alder og med mange af de samme interesser. Når man møder mennesker og når man giver meget af sig selv så kommer man jo også ind på livet af folk og Kenneth rækker jo også hånden op som den første når de skal have hjælp til et eller andet med haven og det kunne sagtens også være indenfor, har man brug for hjælp siger man til, så står han der.
Jo når vi kigger på mit liv lige nu og det er jo helst det man skal så kan jeg bestemt ikke klage. Livet med ægtemanden har aldrig været bedre. Sønnen Noel beriger vores liv og vi har så meget overskud i vores daglige liv og weekender, at vi også meget nemmere kan trække vejret. Alle mennesker har jo så travlt med at lave aftaler og ses med gud og hver mand og der er vi lige modsat. Vi skal ikke have så meget ind i den bog for vi skal huske at nyde hinanden og sønnen, og vi nyder virkelig vores weekender nu hvor vi kan gøre alt det som lige falder os ind, og det er mega fedt.
Noel fik 15 måneders vaccine sidste torsdag og på 7 dag blev han ramt af feber og det har været et par tuinge dage for ham. Jeg havde taget fri i forvejen fredag så jeg nusser om ham herhjemme. Han spiser ikke meget og drikker alt for lidt men vi krydser fingre for han får det bedre i morgen. Han er virkelig en guldklump og vi kan ikke ønske os mere end det. Bare det at han er sund og rask betyder alt og det skal man være taknemmelig for. Det er vi bestemt også og vi sætter kæmpe pris på det.