Mange tanker om livet

Jeg går i øjeblikket og tænker rigtig mange tanker. Dels omkring mine erindringer, men også på, hvad der sker i den store verden og også herhjemme. Hvordan ser vores verden ser ud lige nu? Skræmmende, skræmmende vil jeg sige, og det er det, vores børn skal vokse op til, til igen at have en verden på kant med alle. Døden læser man om hele tiden, og nu på de sociale medier kommer der mange opslag op om, at nu er et familiemedlem medlem død, og billeder af gravsten og blomster. Hvordan vil jeg så selv have det? Jo, besøg min grav i stedet for, og vis mig nærvær, og evt. læg en blomst eller gør et eller andet, hvor du laver en aktiv handling.
Der er så mange, der slår oplæg op, men det er mange gange så overfladisk, at jeg tænker, hvorfor? ?Jo, jeg ved jo godt, hvorfor; man har måske brug for flere trøstende ord, og det er også okay. jeg vil bare helst ikke blive udstillet på de medier. I anledning af mine erindringer tænker jeg tit på, at jeg savner ham. Savner ham rigtig meget og tænker så tilbage og finder ud af, hvad jeg selvfølgelig godt vidste: at jeg var 39 år, da min elskede far sov ind efter et langt kræftforløb. Jo, vi spillede mange partier skak sammen, vi løb ture sammen i naturen, og jo, vi havde faktisk et godt far-søn-forhold, og ham, der var der, da jeg havde mest brug for en.
Herhjemme er vi gået på den sunde bølge. Vi har droppet kartofler, brød, pasta og ris; ikke at vi aldrig skal spise det mere, men lidt når vi er ude. I dag skal jeg f.eks. finde den ultimative opskrift til mega sunde boller, til vores søn kommer hos os de næste 7 dage. Vi var sammen med ham i går, og han elsker boller og brød, så det skal han få mere af, bare det lidt mere sunde, så vi kan spise en ind imellem, hvis behovet er der. Ellers står den meget på omeletter med forskellige sunde ting i, og det mætter og skaber et godt og stabilt blodsukker.

Nogle af de ting, jeg tænker på, er, at jeg rigtig gerne ville have vist far, hvad jeg havde opnået helt ved egen kraft. Der er ikke nogen, der har holdt mig i hånden; nej, jeg har taget de tæsk, der skulle tages, og ikke mindst høstet alle de guldkorn, der faldt ned i min turban. Kigger jeg tilbage i dag, som jeg jo gør med dette indlæg, så er det, at jeg faktisk har haft nogle rigtige søde kærester og ægtemænd. Den sidste, som uden tvivl er min største kærlighed nogensinde, og han har sovet ved siden af mig i snart 20 år, og det er jo lang tid i vores miljø. Vi talte om forleden, at for mig handler det jo om, at vi sagde ja til hinanden om at følge hinanden i tykt og tyndt. Hvad siger Bibelen? At de to parter lover hinanden troskab resten af livet, og at der sker en offentlig stadfæstelse af det løfte. Det har altid betydet mest for mig, at vi er gift, og vi har kun hinanden. Jeg husker tydeligt, at i firserne og til dels halvfemserne havde man ikke mange trekanter eller meget utroskab, for man anede ikke, hvordan sygdommen smittede, og det gjorde jo, at man satte mere pris på sit ægteskab, og man slap for masser af kønssygdomme af den milde slags og så også smitten med HIV.

Da jeg sprang ud, husker jeg tydeligt, at far tog det sindssygt flot. Faktisk var jeg lidt meget urolig, men han bakkede mig op, og en aften derhjemme hos mor og far så sagde han til mig, da vi sad i stuen, følgende: "Du må meget gerne tage en kæreste med hjem, når du får en, du må bare love mig en ting og det er at I ikke sidder og kysser i sofaen. Jeg blev rørt; tænk, min far sagde det, og det var sagt med den allerstørste kærlighed til mig. Jeg svarede, at det skulle vi nok lade være med, men det kom desværre aldrig til at ske, da far døde året efter. :(

Det var en kæmpe katastrofe i mit meget rodet liv men jeg er sikker på han ville havde været pisse stolt af mig.