Man bliver sgu træt :)

Det er ingen hemmelighed at vores kalender har været booked godt op siden Noel kom til verden og man tænker nogle gange at hvor ville det være dejligt ikke at skulle noget. Tænk, at holde en weekend hvor man intet skal og kunne gøre spontane ting. Tage klapvognen og rulle ud og se eftersårsvejret med alle de smukke farver som vi ser lige nu i naturen. Tænke, at det var så den sommer og hvor gik den hurtigt fordi vejret generelt har været noget lort. Ikke at glemme min kirke som jeg bestemt ikke har overrendt siden han kom til verden:(
Først handler det om at familien er den vigtigste. Det er jo det for alle og især vores niecer og fætter til Noel elsker jo at komme her og sove og når Noel er her lege og hygge med ham.
Der er jo andre hvor man så ikke hører noget længe fra og som regel er det mig som starter med at skrive, men hvorfor ? Ja det har jeg vendt med mig selv og det slutter også her, for hvad er det man holder liv i ? Det handler jo ikke om man kan lide folk slet ikke, men det er det at have travlt i hverdagen og glemme sig selv.
Det er jo hellere ingen hemmelighed, at man som venner kan vokse fra hinanden. Følge andre og forskellige spor og det kan vare i årevis og pludselig er der noget der kan binde en sammen igen.
Venskab skal være gensidigt og anerkendt
Uoverensstemmelser mellem venner opstår oftest, når deres venskab ikke er, hvad de tror, det er
Venskab baseret på egeninteresse
Venskab for fornøjelsens skyld
Venskaber, der er karakterbaserede
Venskaber kan vare ved selv uden venskabsaktiviteter, men hvis der går lang nok tid, vil venskabet forsvinde.
Det er jo ikke kun mig der har en fyldt kalender i dagligdagen, mange andre har det også. Jeg stopper bare op og kigger på hvad er det egentlig jeg godt selv vil med min fritid. Skal jeg gøre alt det andre godt kunne tænke sig og så stresse hver eneste weekend eller bare melde klart ud, at jeg magter det ikke. Jeg kan godt mærke med Noel og 28 timers arbejdsliv og ikke at glemme at jeg altså næste år bliver 70 år så er jeg brugt når weekenderne kommer. Jeg vil ikke bytte mit liv ud med nogle af tingene, der skal bare ændres lidt så jeg også får slappet af.
Det er klart at jeg også kigger på venskaberne, hvad giver det tilbage, hvad har vi tilfælles og ikke mindst hvad skal venskabet indeholde.. Det er klart, at vores gudbørn og der hvor vi er fadder har vi et naturligt bånd der binder os sammen. Vi har jo før begået os meget i homomiljøer til nu at være en regnbuefamilie hvor det er Noel der er den vigtige og hvor familier med børn hvor han kan tumle rundt med bliver et naturligt holdepunkt for os.
Der kommer sikkert andre børnefamilier til for det er jo det som er naturligt for os lige nu og ikke som i gamle dage, folk vi kunne gå i byen med. Drikke os stive og tumle rundt indtil man kastede op og så tage bussen hjem. Nej tiderne er godt nok lavet om jo ældre man bliver, men det var sjovt dengang men ja men man bliver jo ældre.
Jeg afskriver bestemt ikke nogen. Jeg er hellere ikke sur på hele verden, jeg er bare kommet dertil at min allergi som jeg tager mere og mere seriøst selvfølgelig også spiller ind i at tage ud og spise, eller bare det at spise ude hos andre. Min yngligs nevø Andreas der laver jeg hver gang maden og han betaler og ser glad ud. Så ved jeg hvad der kommer på bordet og så ved jeg, at jeg ikke bliver syg.
Selv vores julefrokost som vi plejer at holde med bedste ven og hans mand så forslog LB om vi ikke skulle holde den hjemme hos dem. Få nogle gode retter eller tyve og så noget godt at drikke og så smutte i byen bagefter. Det var dejligt at de tænkte sådan for de ved jo hvor hårdt jeg kan blivce ramt lige pludselig og nogle gange af helt ukendte årsager.
Nå det var en lille historie om hvordan mit liv er lige nu og hvad der kommer til at ske fremadrettet. Weekenderne bliver også få når vi vægter, at Noel ikke skal slæbes rundt hver gang vi har ham, så skal der istedet for hygges med ham. I kan så selv regne ud at 2 weekender på en måned så er der ikke meget at give ud af, men sådan er livet.