Rhodos 2024

Så kom vi afsted sidste lørdag på en tiltrængt ferie ovenpå et år som har været helt forrygende med Noels fødsel. Det pludselig at skulle være forældre og alt det der skal gøres når man får sådan en lille ny en i familien. Man kan have mange tanker om hvad man skal gøre, lave, nå og så videre og ofte bliver det ikke til så meget, men af en eller anden grund gør det ikke så meget, for det er jo Noel det handler om.
Vi skulle rejse lørdag og her trådte svigermor og Katharina til som det klareste vand og tog sig af Noel grundet hans mor har weekendarbejde. Vi har jo mange gange været dernede og de hos os så Noel kender dem og er tryg og tager det som en naturlig selvfølgelig at nå så skal jeg være her. Noel er nem. Utrolig nem og lige ud ad landevejen. Der er ikke så meget galt det han går efter er dem som giver ham kærlighed og omsorg.
Vel ankommet sent lørdag aften nåede vi lige at spise lidt mad hos Spiridoula og det var dejligt at se hende igen. Hendes mand Niko kom opgså og efter maden og da hun havde fri gik vi på isbar. Hyggede lidt og skildtes da de trods alt har arbejdsdag igen søndag.
Dagene gik og jeg spiste græske salater og hvad der hører til og natten til onsdag sov jeg dårligt og da vi havde været i den gamle by igen tog vi hjem til hotelettet hvor jeg tog en powernap ved poolen. Vi gik op på væreslet for jeg havde det ikke så godt og klokken 17 begyndte jeg at kaste op. Fuck det var klamt. Det kom helt fra storetåen og pyha, jeg har ikke kastet op siden en brændert i 2009 foran et bus stoppested.
Torsdag ringede vi til forsikringen og vi fik henvist en læge. Jeg fik masser afmedicin og fik sgu også drop og så sagde de at nu ville jeg mærke fremgang. ved midnat tid begyndte jeg så at have tynd mave og det fortsatte bare time efter time så man tænkte stopper det aldrig.
Det stoppede m,en var helt ødelagt af det renderi og m åtte kun spise kiks og bananer. Kenneth sørgede for at jeg fik alt det jeg skulle have og vi var stærkt bekym ret over at vi gerne skulle hjem lørdag aften men hvis jeg stadigvæk havde tynd mave kunne jeg jo ikke flyve. Forsikringen sagde at der kunne komme på tale at forlænge opholdet med 1 til 2 dage, men vi skulle hjem til Noel og især hans 1 års fødselsdag mandag.
Lørdag middag holdte maven sig i ro og vi tænkte vi kommer sgu hjem. lang historie kort, ja vi kom hjem og hvor var det dejligt. Dels er det hyggeligere at skide på eget toilet men bedst af alt er at være hjemme.
Da vi så Noel i vuggestuen mandag morgen tænkte jeg fuck den dreng indtager jo helt ens hjerte og jeg synes det hele tiden bliver værre og værre. I går da jeg stod og lavede mad kom han ud i køkkenet og ville være med. Havde ham på armen og tænlte om nogle år så står vi to og bager boller og senere laver vi aftensmad sammen. Jeg kan næsten ikke vente til han bliver ældre og alt det ham og jeg skal lave og så kan man hbe at han vil elske at lave mad og ikkr mindst bage som jeg gør det