Pride 2024

2024-08-17

Så gik vi med i paraden og det var lige som vi havde drømt om. Dog måtte der gerne have været flere regnbuebørn, men grundet sikkert den konfligt der har hersket har mange trukket sig. Det ødelagde bestemt ikke vores tur og Noels mor kom i god tid så vi kunne være klar fra starten af. Det var også Michelas første parade, men helt sikkert ikke den sidste. Vores egen lille regnbuefamilie var samlet og det var vi begge glade for, for uden hende var Noel aldrig født.

Vi mødte utrolig mange som vinkede og tog billeder af os og især Noel vagte jubel på ruten. Optoget gik stille og roligt og vores søn er altså bare mega sej. Vi forældre kan slet ikke fatte hvor sej og rolig han er. Han vinker og smiler til alle mennesker og nogle gange kigger vi på hinanden og siger, hvor er han fantastisk.

Paraden blev aldrig som tidligere år fordi bestyrelsen eller nogle personer havde meldt ud at sponsorer skulle fortælle hvor de stod i konfligten mellem Israel og palæstina. Mange af de største meldte sig helt ud og selvom bestyrelsen undskyldte og tog deres fejl til sig hjalp det ikke på kronerne som de havde trukket ud. 

Jeg husker mange parader igennem årerne. Lige fra den første jeg selv deltog i tilbage til 1999 sammen med Stop Aids kampagnen. Dengang og i mange år fremefter havde og kæmpede vi for vores rettigheder, kæmpede for aids ramte medborgere, kæmpede for den store forskel og den forfølgelse bøsser / lesbiske og andre blev udsat for. Vi stod sammen og tog kun alle de problemer vi havde som minoritet med i kampen og lod alle andres problemer værre for vi havde og har stadigvæk nok i egne rækker at kæmpe med.

Man havde hidkaldt hjælp fra Norge med en flot og god vogn og andre udlændige som skulle fylde ud i optoget, men det skal være sådan at det er vores rettigheder i LGBT+ som skal fylde optoget ud og det skal være vogne som klart sender det signal, at det er egne rækker og ikke nogle forskellige partier som skal lave reklame for deres egne ting. Det så vi ikke i de tidligere 80,ere og det skal i mine øjne helt væk fra parader. 

Jeg kunne godt tænke mig man vendte lidt tilbage til gamle dage. Havde vogne med igen fra Centralhjørnet og de andre homosteder vi bruger, at vi gør det lokalt så man kan genkende sig selv men måske tiden er kommet nu. Tiden er selvfølgelig anderledes for man bruger ikke så meget cafeer og andre steder som før i tiden for at møde nogle fyre. Nej nu mødes man på de socilae medier og mødes privat men derfor er der stadigvæk en kamp at kæmpe.

Jeg kan selvfølgelig godt se, at trak man alle ud som ikke lige er homo relæteret i første række så ville optoget blive mindre, men man kunne forlange at der ihvertfald skulle indgå noget fra LGBT+ ka,p i vognene og dem som går til fods.

Lige inden paraden sluttede stødte vi på Susan og hendes mand som er Brøndby fanm. Det er Kenneths medarbejder så Noel har mødt hende flæere gange og vi fultes et stykke på den sidste rute. Vi sluttede af sagde farvel til dem og prøvede at finde et spisested, men det var svært. Jeg bar på Noel og pludselig blev han træt og vi lagde ham ned i klapvognen og i løbet af 8 sekunder blev øjnene halvt åbne og 7 sekunder senere sov han. Vi kiggede på hinanden og smilede og sagde fuck hvor har han været god idag og fortjent han tager en lur nu. Han har ikke ville gå glip af noget for han havde virkelig en fest. Det er jo ham der er regnbue barnet og hovedpersonen i de næste mange år.

Vi mødte også Pernille og Alberte i optoget og de fuldtes med os næsten hele vejen. Esther og Ingrid og henrik vinkede til os og mange flere af vores venner / bekendte. Jo det var en dejlig dag og vi gik hen imod tivoli og mødte igen Susan og mand. Vi gik sammen derind men der var mange mennesker og ikke noget ledigt spisested så vi skildtes igen og gik på Jagger og sad udenfor og spiste mens Noel sov stille og roligt.

Lige da vi var blevet færdig vågnede han og vi gik mod S-toget. Vi skiftede ham på stationen og så kom toget og vi havde så en fest i toget på vej hjem. Det tog Kenneth en lille time at putte ham, og nu sover han stille og roligt og får alle de indtryk bearbejdet i sin lille fantastiske hjerne. Måske vågner han et par gange mere men det tger vi som det kommer.

Vi fik vores drøm opfyldt at få lov til at gå i paraden med Noel og hans mor. At vi kunne vise at bøsser sagtens kan blive forældre det kræver bare lidt held i sprøjten, men alle dem som smilede til os på hele ruten gjorde dagen til en stor oplevelse.