Hvor er man heldig!

2024-08-19

Vi oplevede for første gang at gå med i paraden med vores søn Noel. En ting som har fyldt meget hos os begge to, for vi har set parader i mange år og kigget på alle dem som gik i gruppen regnbuebørn.

Det var drømmen der gik i opfyldelse og hvad mere kan man forlange. Vel hjemme igen så hentede jeg guldklumpen i dag i vuggestue kl. 14 og han smiler altid til en når han ser mig. Så kravler han hurtigt over til mig og vil op og hænge, Jeg viste personalet lidt billeder fra i lørdags og de blev så glade på vores vegne.

I bilen var han lidt ked af det. Han ville holde i hånd hvilket er svært når man kører bil, men han faldt til ro igen. Vel hjemme igen satte jeg ham i hans stol med frisk saftevand og en tebolle med dejligt smør på.

Noel elsker smør som alle andre babyer og vi går aldrig ned på rigtig smør her i huset. Det kan være han kommer efter sin mor på et tidspunkt hvor ikke det er det rigtige smør hun smører på hans mad :)

Jeg har tænkt meget over det med venner / bekendte hvem skal man ses med og hvem engang imellem. Jeg har dog valgt at slappe helt af og så se tiden an hvem der melder sig. 

Jeg faldt over denne artikel som fint fortæller noget om venskaber og man behøver ikke at have dårlig samvittighed over det som sker, det er nok mere naturligt end man tror.

Vores mange weekender fremover bliver meget med Noel alene. Gåture, legepladser, Zoo og skoven ja vi skal ud og han skal opleve alt det som er i naturen så han forhåbentlig bliver mega glad for det fremfor senere iphone eller ipad :( Det skal i hvertfald ikke gives til ham som en trøster eller nu kan jeg selv slappe af :)

På jobbet går det rigtig godt og jeg snupper lidt ekstra dage hvis nogen er forhindret i at komme grundet skolen. Jeg har mange mandage og har bedt om at få den fast. Så har jeg mere styr på alle morgner, kan få bestilt det der skal bruges og så ved jeg at køleskabet er fyldt op så vi kan tjene penge. Jeg hader når køleskabet ikke er fyldt op for det handler om indtjening.

Jo livet er virkelig dejligt og vi har efterhånden fundet rytmen med sønnen i det daglige. Kenneth kører ham i vuggestue og jeg henter ham fast mandag og fredag og onsdagen kommer svigermor og samler ham op og hygger med ham nogle timer inden de alle tre kommer hops os opg spiser til aften.

Vi nyder virkelig at de selv spørger til ham, eller hvornår har i spist så vil vi lige komme og sige hej til Noel. Ved at de henter ham onsdag er at Kenneth sparer meget tid så han kan køre direkte hjem fremfor Værløse og så i mylder trafik. Jo der er lavet gode aftaler og det varer ikke længe før vi placerer ham hos svigermor og så tager Kenneth, Michela og jeg i byen og slår til søren. Jeg talte med hende i lørdags om det og jo det har vi alle tre fortjent så det skal lige planlægges så vælter vi hele byen.

Det kunne være hyggeligt hvis de nære venner kom og deltog evt i Tivoli men den tid den glæde. Jeg tænker tit på når jeg ser andre børn, hvordan bliver han. Hvornår vokser det hår rigtigt ud, og tusind andre spørgsmål. Næste mandag starter vi igen til svømning kl. 16 i Ishøj. Det er jeg sikker på Noel vil elske for bare han sidder i badekar eller står under bruseren stråler han. Vi skal også have kigget på noget b'rne gymnastik på et tidspunkt men der skal han gerne kunne gå selv og der er vi ikke nået endnu.