Folk kan ikke tage fejl :)
Det er sjovt som jeg bliver forkælet af alle mine kunder. Det kan være et smil eller en flaske rødvin, chokolade til Noel eller gaver til Noel fordi det er jul eller fødselsdag. I dag kom der en kunde som jeg taler meget med hvis tiden er til det og han sagde, den taske skal du da have som vi har talt om tidligere.
Utroligt sødt og så tænker jeg nogle gange at jeg er måske ikke så slem som nogle siger jeg er. Jo jeg er direkte det er jeg, og du skal ikke lyve eller på andre måder falde mig i ryggen som en tidligere ven / arbejds kollega gjorde. Så er der kontant afregning for sådan er jeg også skruet sammen.
Kenneth siger mange gange at fuck hvor er du god bag disken og alle forretninger ville elske at have dig i deres butik for du gir så meget til stedet hvor du arbejder. Det er jo rigtigt nok, for jeg tænker ofte, at det er jo lidt sjovere at være på og nyde det du laver, fremfor det modsatte, men det kommer bag på mig jeg er så GOD
Allergien har drillet igen på det sidste og det har gjort at jeg har valgt helt at skære ned på at spise ude. I stedet for mad vil jeg inviterer min bedste ven ud til kaffe eller en øl for det har jeg bedre styr over. Det er sjovt når jeg tænker på ham for det gør jeg faktisk ret tit, så er vi faktisk et fantastisk par. Ingen tvivl om at han elsker alle mine sider. At han nogle gange sikkert nok godt kunne undvære et par stykker hersker der nok ingen tvivl om. Men nu har venskabet bestået i næsten 23 år og fortsætter til den dag jeg glemmer at trække vejret. Han er så fantastisk for det skal man være for at holde mig ud ville Kenneth sige :)
Jeg kan mærke når jeg passer på får kroppen det meget bedre. Der er mere overskud og jeg er mere glad og frisk, fremfor det modsatte. At jeg må leve med sygdommen er der ingen tvivl om og sådan er det. Jeg plejer bare at sige at der er andre der har det værre end mig, og det er der nok også.
Nu kom jeg så i avisen og jeg må sige nogle flotte ord de havde valgt til billedet. Jeg bliver stolt at mange andre ser mig sådan, for det var godt nok sødt skrevet. Han kom også ned i butikken i dag og gav mig en avis personligt og jeg takkede ham for det og sagde det var sødt skrevet.
Jo jeg er faktisk et rigtigt godt menneske for dem som behandler mig ordentligt og det hersker der ingen tvivl om, men så kan jeg også være lige modsat men alle har vel to sider. Mit stjernetegn tager ikke helt fejl (Tyren) og sjovt når jeg læser om det er der virkelig mange ting der påasser.
Nu er det snart weekend. Noel er hos sin mor og hygger med hende og storebror men godt dagene går hurtigt. :)
Nisse Robert spreder julestemning i Bredalsparken
Spreder juleglæde til kunderne
NAVNE: I hele december er det svært at gå forbi R-Bakery i Bredalsparken uden at få et smil på læben. Bag disken står Nisse Robert – en ekspedient med julehumøret skruet helt op! Iført nissedragt og med et glimt i øjet er han klar til at sprede både juleglæde og duften af friskbagt brød. Kunderne er vilde med den festlige stemning, Nisse Robert bringer til bageriet. - Det er som om, han spreder julestemning bare ved at være her, fortæller en smilende kunde, der netop har købt en pose bagerbrød.