Fantastisk at være far :)

2024-10-26

Nu er vi kommet godt ind i rutinen efter sommerferien og hans start i vuggestuen. At han er mega populær er der ingen tvivl om men jeg har også altid sagt at smukke børn altid har det nemmere selvom det er diskriminerende at sige det så passer det sgu. Han er vellidt og alle kender ham, selv køkken personalet og man bliver sgu stolt som forældre. 

At der selvfølgelig også nogle gange kan være meget arbejde i at have sådan en størrelse så nyder vi familie livet og alle de gøremål der følger med. 

Den sidste tid har kalenderen ikke været fyldt særligt meget op og bliver det hellere ikke fremadrettet. Jeg kan især mærke, at jeg nyder stilheden herhjemme med Noel og mand, det at weekenden bare ikke lige pludselig er søndag aften og overstået og man føler man ikke har noget nået og er mega træt.

Camillas børn og dem er der fire af spørger hele tiden om de ikke må komme og sove og det er selvfølgelig også en grund til at der skal prioriteres hvem vi skal ses med, for der er ikke tid til alt det man godt kunne tænke sig. Vi plejer at tage dem to og to og det skal lægges i kalederen meget snart. Det er trods alt Noel kusiner og fætter og med tiden håber vi, der kan komme flere til.

Noel hygger sig så meget med at stå i køkkenet. Der falder altid lidt godter af men ingen tvivl at han elsker det. Det er jo også nemt for os at der hele tiden er to andre hænder til at ordne alt det andet for vi begge har jo valgt hvorfor vi fik ham. Den sidste uge har han sovet stort set uden afbrydelser 11 timer og i morges vågnede han og jeg tog ham med ind i sengen så vi kunne få lidt morgehygge. Det er så hyggeligt og dejligt at mærke at han hviler og elsker at ligge mellems hans fædre.

At han er populær i familien hersker der ingen tvivl om. Alle i familien elsker ham og hans ene fætter Ilyas er rigtig god til at lege med ham og kusinerne holder sig ikke tilbage. Jo det er familie kærlighed. I dag var vi til fødselsdag og alle hyggede med Noel og alle var interesseret i ham og efter mange dejlige timer måtte vi hjem for vi har fast sovetid klokken 19. 

Nu ligger han og sover og eneste ting i morgen er fast morgenmad hos svigermor og faster. Vi nyder at komme  derned og få krydderboller og Noel elsker at lege med hundene og ikke mindst hygge med svigermor og faster. Når vi kommer får vi ham først i armene igen når vi skal hjem, så interessen er virkelig i højsædet.

Når jeg så sidder og leger med ham, ser jeg de fremskridt han gør dag for dag, så bliver jeg mere og mere stolt. Det er helt utroligt så god krops forståelse han har. Hans bevægelser og hans fysik er enorm. Han hviler så meget i sig selv og smiler stort set til alle. Han griner og leer, tager sin drikkedunk og kaster den til munden mens øjnene stråler af lykke og velvære.

Der er blevet slettet lidt mest mennesker jeg faktisk slet ikke kender eller snakker med. En del fra det gamle job for hvad skal jeg bruge dem til og sådan kunne jeg blive ved. Nogle er sat i forskellige grupper og andre helt slettet. Nu ser vi frem til næste weekend hvor vi skal fejre mit gudbarn i Humlebæk at han bliver 2 år. Det bliver uden Noel og senere tager vi til 40 års fødselsdag hos gode venner med to fantastiske børn. De er der så ikke for det er voksen fest, men menneskerne ommring os glæder vi os til at mødes og hygge med.